WeekendMad er til alle os, der er vokset op med lørdagskylling, og som derfor ønsker en god madoplevelse i weekenden.
Det skal således være slut med at kigge forgæves i supermarkederne efter de smagsrige okseudskæringer såsom onglet, spidsbryst, tunge, hale og højreb, som gør okse til et eminent måltid.
Ligeledes skal det være slut med at gå på kompromis med kvaliteten, når vi for en sjælden gangs skyld flotter os og går til slagteren efter bøffer. Vi vil nemlig have fuld smæk på smag og marmorering, hvilket slagterens kødkvæg og kalveudskæringer sjældent leverer. Derfor vil vi have græsopfedet malkekøer af racen Dansk Jersey, som på smag og marmorering giver dig de bedste bøfoplevelser.
Oksekød skal selvfølgelig akkompagneres med god rødvin, og appetitten skærpes med lækker G&T, hvilket fuldender konceptet for WeekendMad.