Kalvelever

Kalvelever har fået et dårligt ry, fordi det ofte steges tørt. Men skærer du leveren i tern og rister dem let på panden med salt og peber og tilføjer rigeligt med fløde, citron og frisk chili, får du det lækreste resultat. Server det med et groft stykke brød eller kartoffelmos til, så vil du elske kalvelever og dens jernholdige smag for resten af livet.